Menu

Profil

Ronny Emborg er en af Danmarks mest kendte kokke og et stjerneskud på den internationale madscene.
Respekteret i sit fag for sit høje tekniske niveau og kunstfærdigt udførte retter, der lægger sig i grænsefeltet mellem mad og visuel kunst.
Han er officielt uddannet kok på den hæderkronede Molskroen i 2004.

Rygtet om hans kulinariske kunnen spredtes hurtigt i branchen, og umiddelbart efter endt uddannelse blev han ansat af Dronning Margrethe II af Danmark som officiel hofkok på Kongeskibet Dannebrog. Efter den kongelige kokkerering i de danske farvande lagde Ronny Emborg til havn og blev souschef på Danmarks mest eksklusive hotel, d’Angleterre. En fast plads på det danske kokkelandshold skærpede Ronny Emborgs interesse for konkurrencer og i 2007, mens han var souschef på Restaurant Geranium, deltog han i og vandt titlen som Årets Kok i Danmark.

Udlandet trak nu igen i Ronny Emborg, og han tog på studieophold i Spanien, hvor han igennem et år arbejdede på nogle af verdens bedste restauranter, blandt andet Hacienda Benazuza el Bulli Hotel, Mugaritz og til slut el Bulli. Da han vendte tilbage til Danmark, var det til et kort ophold som souschef på Restaurant Herman, inden han blev headhuntet til sin første køkkenchefstilling.

Juni 2009 tiltrådte han som øverste chef på Restaurant AOC, hvor han hurtigt introducerede det sensoriske køkken. Guide Michelin opdagede snart de nye vinde i køkkenet og tildelte restauranten sin første stjerne.

Da d'Angleterre besluttede at satse på en gourmetrestaurant, havde de fra starten af Ronny Emborg i kikkerten til jobbet som køkkenchef på Restaurant Marchal. Ud over sit faste arbejde er Ronny Emborg også en populær gæstekok, der bliver booket verden rundt. Her holder han foredrag og viser eksempler på sin sensoriske køkkenkunst, der har bjergtaget et stadigt voksende internationalt publikum med sine kunstfærdige anretninger og unikke inddragelse af alle kroppens sanser.

CV

  • Uddannet på Molskroen under Jesper Kock

    2000

  • Deltager i sit første Bocuse d'Or mesterskab med Michael Kock

    2003

  • Hofkok på Kongeskibet Dannebrog

    2004

  • Souschef på Hotel d'Angleterre

    2005

  • Deltager i sit andet Bocuse d'Or mesterskab med Rasmus Kofoed

    2005

  • Souschef på Restaurant Premisse

    2006

  • Souschef Restaurant Geranium

    2007

  • Hacienda benazuza el Bulli Hotel

    2007

  • Vinder af Årets kok i Danmark

    2007

  • Volontør, Mugaritz, Spanien

    2008

  • Volontør, el Bulli, Spanien

    2008

  • Souschef på Restaurant Herman

    2009

  • Køkkenchef Restaurant AOC

    2009

  • Køkkenchef på Restaurant Marchal, Hotel d'Angleterre

    2013

Kogebog

Med 'The Wizard's Cookbook' debuterer Ronny Emborg med sin første kogebog.
Den er henvendt til den seriøse hjemmekok og madelskeren, der kan kigge på billeder i timevis og blive inspireret. Bogen har mere end 110 udførligt beskrevne opskrifter med kvalitetsbilleder til hver ret. Med 'The Wizard's Cookbook' i hånden får man en grundig gennemgang af det sensoriske køkken.

Uddrag fra bogen:
"Vi arbejder i det sensoriske køkken hårdt på at få alle sanser i
spil, når vi laver mad til vores gæster. Og hvordan får man så de
forskellige sanser til at spille sammen i en servering?
Det er et godt spørgsmål, vi også stiller os selv hver dag.

Vi forsøger altid at have modstridende udtryk på tallerkenen,
forskellige teksturer. Så munden har noget at arbejde med,
nogle overraskelser stillet i sigte. Det er meget vigtigt for os,
at selve følelsen i munden er varieret og spiller op til dans, og
måltidets idé lykkedes lettere, når sprød møder blød, saftig efterfølger
knasende og hård får modspil af flydende.

Retter bliver simpelthen mere interessante, hvis vi fra starten er
bevidste om disse modsætninger, der komplimenterer hinanden
og får oplevelsen til at falde i hak. Får sanserne på arbejde.

En af hovedmålsætningerne for det sensoriske køkken er at
ramme så mange sanser som overhovedet muligt, hvad enten
det drejer sig om smag, syn, farve eller duft. Alt spiller ind i den
totale oplevelse."

404